google-site-verification: googlea5df0668b3a5d324.html

Handelsbetingelser og privatlivspolitik

Vedr. Fotograferingspriser:

Alle priser er hos mig delt op i en fotograferingspris og derefter en produktpris. Fotograferingsprisen dækker over brugt tid på fotografering og klargøring af galleri. Kan fotograferingen ikke gennemføres, pga omstændigheder der er udenfor fotografens ansvar, vil beløbet stadig blive opkrævet. Er der ved aftalt “on location” fotografering, så dårligt vejr at man ikke kan fotografere, vil aftalen blive udsat til en anden dato,  aftalt mellem kunde og fotograf.

Der sendes faktura med beløb for aftalt fotografering, 3 dage op til aftalen, der skal betales senest efter endt fotografering.

 

Vedr. betaling: 

Du kan betale via bankoverførsel, mobilepay eller kontant. Ved butikssalg skal der altid betales via mobilepay eller kontant.

Alle anviste priser i online gallerierne, er inkl moms og anført i Danske Kroner.

Overholdes betalingsdatoen, faktureres kunden rykkergebyr for forfalden betaling.  Der sendes 3 rykkere af 100 kr, dernæst overgår sagen til inkasso.

 

Vedr. udeblivelse fra aftalt fotografering:

Ved sygdom eller spontant opståede forhindringer, kan aftalen flyttes til andet aftalt tidspunkt. Ved udeblivelse uden varsel til fotografen, bliver kunden faktureret det fulde beløb for fotograferingen, og hæfter dermed for aftalt fotograferingspris.

Ved aflysning fra fotografens side, og en ny tid i fællesskab ikke kan findes, kan det fulde beløb der er forudbetalt for fotografering, refunderes.

 

Vedr. returnering:

Der er ikke returret på billeder købt hos Fotograf Winnie Synia, da dette er individuelt fremstillede varer. Dette gælder både papirbilleder og elektroniske billeder.

Billederne er, medmindre andet er aftalt, købt som beset i kundens private online galleri, der kan dog efter behov eller aftale, foretages lettere hudretouchering på billeder udvalgt til print.

Hvis de redigerede billeder i kundens online galleri, ikke lever op til forventningen, skal dette angives INDEN bestilling af print. Fotografen er ikke forpligtiget til omfotografering eller omredigering af billederne.

Reklamation over farver, fejl eller beskadigelse ved modtagelsen, skal ske inden 3 dage.

Ved returnering til Fotograf Winnie Synia, afholder kunden selv omkostninger til forsendelse.

VIGTIGT! Ønsker du at annullere eller ændre en ordre, skal dette gøres hurtigst muligt. Er ordren sendt til print, er det ikke muligt at ændre ordren.

 

Vedr. Levering:

Billederne bliver leveret til gennemsyn i et online galleri, 1-3 uger efter endt fotografering. Dette aftales ved fotografering, og kan variere efter sæson. Der kan bestilles print direkte fra galleriet, eller via et møde hos fotografen efter aftale.

Galleriet er åbent en måned, hvorefter det af hensyn til lagringsplads og workflow, lukkes ned. Det er kundens eget ansvar at bestille til tiden, dato for bestillingsfrist bliver angivet ved levering. Galleriet kan genåbnes mod et gebyr på kr 150,-

Billederne opbevares hos fotografen i et år.

 

Vedr. ophavsret/copyright

Ophavsretlige forhold vedr. fotografisk materiale

Fotografen vil altid være den, som er den fulde og eneste indehaver af ejendomsretten på det fotografiske råmateriale, samt det af Fotografen bearbejdede men ikke udleverede materiale.

Kunde og fotograf deler brugsretten til materialet og fotografen må kun offentliggøre materiale efter aftale med kunden.

Vedr. salg af digitale billeder: Der må på ingen måde ændres eller redigeres i billederne. Dette gælder også diverse filtre på instagram og facebook. Da der er copyright på billederne, kan overtrædelse af dette, medføre en bøde på kr 1500,- hvis du ikke har mit samtykke. Det samme gælder for udleverede gratiswebfiler. Disse må dog frit deles på privat og på sociale medier.

Fotografen kan ikke give garanti for dårlig printkvalitet/fejl, ved print hos eksterne forhandlere.

Det er på alle måder forbudt at kopiere billederne. Dette gælder også affotografering, scanning mm, af printede billeder.

Det er forbudt at kopiere og dele fra dit personlige galleri, da billederne endnu ikke er købt. Overtrædelse af denne regel, kan medføre en bøde på kr 1500,- for brud på copyright.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=129901

 

Vedr. persondatalovgivningen

Efter den ny persondatalovgivning, har jeg pligt til at oplyse dig hvordan jeg behandler og videregiver dine personlige oplysninger.

 

Jeg behandler dine personoplysninger med de overordnede formål: 

  • Bogføring
  • Evt. forsendelse
  • Opbevaring af de fotografier kunden, har bestilt mig til at udføre.
  • Aktiv kontakt med kunden, vedr. igangværende samarbejde samt kundeservice

 

Typer af personoplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Email
  • Telefon nummer
  • Billeder

 

Frivillighed:

  • Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du mig personoplysningerne frivilligt, for at få adgang til det produkt jeg udbyder. Du er ikke forpligtet til at give mig oplysningerne, men det vil betyde du ikke kan modtage min service eller produkter.

 

Videregivelse af personoplysninger:

Jeg videregiver personoplysninger til 3. part i følgende henseender:

  • Bogføring og revision (kontaktoplysninger)
  • Sikker online opbevaring af kundens bestilte produkt (fotografier)
  • Gallerivisning og webshop, til bestilling og fremvisning af kundens bestilte produkter (fotografier + kontaktoplysninger)
  • Bestilling af print og produkter til kunden (fotografier)
  • Udarbejdelse af kontrakter

 

Overførsel af personoplysninger til databehandlere uden for EU:

Jeg anvender en enkelt leverandør uden for EU, der bedst kan levere det produkt jeg skal bruge:

  • Gallerivisning og webshop, til bestilling og fremvisning af kundens bestilte produkter (fotografier + kontaktoplysninger)

 

Opbevaringsperiode:

  • Jeg opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt, ifht ovenstående formål. Jvf. bogføringslovgivningen.
  • Kundens bestilte fotografier opbevares på passwordsikrede servere i studiet og online, i minimum 1 år.

 

Fremvisning af kunders billeder på www.winniesynia.dk, sociale medier, tryksager i studiet mm: 

  • Fotografen skal altid have skriftlig tilladelse til fremvisning personer/kunders fotografier.

 

Kundens rettigheder:

Behandlingen af dine personoplysninger, sker med samtykke fra dig, for at du kan benytte den service jeg tilbyder. Med begrænsinger inden for lovgivningen, har du disse rettigheder:

  • Retten til indsigt i de oplysninger jeg ligger inde med, om dig
  • Retten til at få ændret ukorrekte oplysninger
  • Retten til at få slettet eller begrænset dine personoplysninger
  • Retten til at gøre indsigelse
  • Retten til at tilbagekalde tilladelsen til fremvisning af dine billeder (dog med undtagelse af specifikke kontrakter der omhandler model/fotograf arbejde, kaldet TFP kontrakter)

Ønsker du at gøre brug af disse rettigheder, skal du henvende dig skriftligt til fotograf@winniesynia.dk