Netværksportræt
Her på bloggen udkommer jeg med en serie netværksportrætter.Jeg elsker at kombinere mit arbejde med netværk og det er oftest den vej jeg får mine kunder.
Jeg håber du vil læse med og finde inspiration 🙂
“Du er sådan lidt Mathilde-agtig.”
Det sagde en kunde til mig i sommers, og det var dælme et kompliment for mig! Og nej, vi taler ikke om kakaomælken – den bløde, milde Mathilde, der fedter lidt på ganen. Her handler det om Mathilde Just – et menneske jeg er vildt taknemmelig for at kende.
Selvom det kun er lidt over et år siden jeg mødte hende 1. gang, har Mathilde gjort en mærkbar forskel for både min forretning og mig personligt. Vi mødtes første gang gennem LinkedInCamp i januar, som hun holdt sammen med Jacob Elton (Linkedinsider). Det blev en gamechanger for mig, og her jeg virkelig fik opbygget viden og mod til at være aktiv på Linkedin.
Efter LinkedInCamp blev jeg en del af Klub Bøvl – Et online arbejdsfællesskab, hvor Mathilde er mentor og klubkaptajn. Klubben giver mig ugentlig sparring, motivation og adgang til et imponerende vidensbibliotek. Det er uvurderligt for en soloselvstændig som mig.
Hun er en del yngre end mig, men det glemmer jeg altid. For WOW jeg er imponeret over den visdom hun besidder. Fagligt og menneskeligt. Hun har virkelig inspireret mig til at udvikle på mit eget personlige brand og hvordan jeg når ud over stepperne og rammer min målgruppe.
At have Mathilde i mit netværk er en kæmpe gevinst. Hun er én, man virkelig gerne vil have som wingwoman i sin virksomhed – skarp, gavmild, sjov og altid motiverende.
Så da hun kontaktede mig for at få nye billeder til sin hjemmeside, jublede jeg indvendigt 🙂
Inspirerende kvinder foran kameraet er mit DRUG og et kæmpe WHY i mit virke som professionel fotograf. Og hold nu kæft, hvor var det en fest at være på arbejde den dag! Jeg elsker at lave billeder, der ikke bare viser, hvem mine kunder er, men som også forstærker deres personlige brand – billeder, der føles ægte og naturlige. Og det gør man altså bare nemmest, ved at ha’ det sjovt under fotograferingen.
Hvis du endnu ikke kender Mathilde, så kan jeg kun anbefale, at du connect’er med hende på Linkedin. Hun er en af de der dejlige mennesker der løfter andre – og det er præcis det, netværk handler om. Og nå ja. Så sender hun kærlighedsbreve til verden. Og det kan vi sgu ikk få for meget af <3
Seneste kommentarer