Det alt for sjældent jeg har præsentanter fra den ældre generation forbi til fotografering i studiet. Og hvor er det ærgerligt, for det er simpelthen en helt helt anden historie sådan et ansigt fortæller. Og dermed er det også en helt anden indgangsvinkel vi skal have fat i, når sessionen er i gang.
Med børn leger jeg mig frem til det gode portræt. Vi pjatter og griner, siger fjollede ord og laver pruttelyde. Det gør man altså ikke med en herre der har haft flere end 90 fødselsdage 🙂
Hans datter Yrsa kom forbi butikken i et andet ærinde, og blev inspireret af en portræt-serie, jeg havde hængende af en ældre mand. Snakken faldt på, at det kunne hun egentlig godt tænke sig at have hængende af sin egen far. Og inden hun gik ud af døren, havde hun bestilt en tid og krydsede fingre for, at far kunne overtales.
Det kunne han heldigvis godt….
Jeg var lidt udfordret på, at hørelsen og synet ikke var som det før har været. Under en portræt session snakker jeg meget med de mennesker jeg har foran mig, for at få en ide om hvor vi skal hen, for at få dem til at slappe af og fordi det altid er spændende at høre andre menneskers historie. Arne har jeg en smule forhåndskendskab til, hans barnebarn er min veninde og jeg har som lille, været med ude på hans gård nogen gange. Så jeg vidste godt lidt, hvor jeg gerne ville hen med billedet. Han er nemlig en bestemt herre, der godt ved hvad han vil og ikke vil 🙂 Og det synes jeg faktisk ikke man er i tvivl om, når man ser hans portræt her foroven.
Heldigvis gik det supergodt. Vi fik nogen gode snakke, bl.a. om gården Bakkely her på Nordfyn, der er hans barndomshjem og stedet hvor han har boet og knoklet hele sit liv. Bakkely ligger, eller lå, nemlig lige på vejen fra mit hus til studiet inde i Bogense, så jeg kører forbi hver dag. For nylig er Arne kommet på plejehjem, gården er revet ned og jorden solgt til en landmand.
Humøret fejlede dog intet og han havde massere historier at berette fra sit lange liv på Bakkely, og det er det jeg elsker ved at være portrætfotograf. At få lov at fortælle folks historie, gennem billeder. Og især muligheden for at fastfryse de historier og minder, så de varer bare lidt længere..
Vi fik også en lille sludder om hvordan det er at være på plejehjem. Det var på den ene side lidt kedeligt nogen gange, men også rart med hjælp til at klare hverdagen. Han fortalte lidt om de andre gamle, om damerne der hjælper ham (både de kønne og de knap så kønne) og at han gerne tager sig en svingom hvis muligheden byder sig. Der var ingen tvivl om Arnes lune, humor og en særdeles direkte måde at sige tingene på, som jeg morede mig gevaldigt over.
En rigtig skøn, sjov og udfordrende opgave at få ind af døren og jeg håber familien bliver glad for portrætterne af Arne, i mange år fremover.
Jeg vil runde af med at vise et storyboard jeg har lavet til den ene af Arnes børn. Det kommer i lækker sort ramme, og så hjem i stuen og hænge 🙂
Faktisk er jeg lidt misundelig, og håber jeg kan få overtalt min egen far til en tur i studiet (det bliver ikke nemt).
Tak fordi du læste med.
Kærlig hilsen Winnie
Seneste kommentarer