fbpx

Kære Mor og Far

Det er rigtig vigtigt for mig, at jeres børn (og jer selv), kommer herfra, med en god oplevelse. Dette vil helt bestemt også afspejle sig i jeres portrætter.

Derfor kommer der lige et par små gode råd fra fotografen 🙂

Når i kommer ind i studiet, eller vi mødes på aftalt location, så prøv, så vidt det er muligt, at lade mig styre slagets gang. Jeg stiller måske børnene nogen fjollede eller simple spørgsmål, for at skabe god kontakt. Mange forældre kommer her til, at svare på deres vegne. Grunden til at jeg gør det, er for at de gerne må føle sig lidt særlige og i centrum, så bløder de som regel lidt nemmere op.

Nogen er “på” lige med det samme, og andre skal have lidt længere tid og gemmer sig måske bag mors ben. Det tager jeg ret hurtigt en føler på, og er det en af de generte, så sludrer jeg lidt mere med jer forældre og forsøger gradvist at inddrage børnene. Andre børn, er måske bare børn, der skal have lov til at gå selv, lege med noget, undersøge skovbunden eller lignende, og så er det måske dem der bare skal fotograferes mens de tuller rundt, uden at jeg nødvendigvis har direkte kontakt med dem. Det kan der virkelig også komme fantastiske billeder ud af.

Det er supervigtigt, at vi ikke presser dem!! Det kan jeg ikke gentage mange gange nok.. Jeg vil langt hellere lege og fjolle mig frem til de gode udtryk, end tvinge smilene frem. For det er ikke de ægte smil. Så selv om i har nævnt i flæng derhjemme, 5 dage før fotograferingen, “husk at smile til fotografen”, så virker det altså bare slet ikke altid efter hensigten når vi står i situationen.

Derfor er det typisk også bedre, at jeg har kontakten og styringen, for jeg har en vis erfaring og ved hvad der virker! Desuden, så har jeg ikke haft nogen konflikter med dem over morgenmaden, eller har nogen særlige forventninger til dem. Og det kan de mærke.

Er de flere børn, der skal fotograferes enkeltvis, kan jeg godt fornemme at gå lidt afsides med dem, hvis jeg føler de har opbygget tillid til mig. Dels fordi, det også er nemmere for mig, at tale med dem på 3. klasses stadiet når jeg ikke har andre voksne der ser mig over skulderen. Men også fordi, børn nogengange bare kan noget mere, når mor og far ikke lige er tilstede 🙂

Alle børn kan blive frække, nogen gange også for meget. Men jeg kan godt finde ud af at sige fra og fortælle hvad de må eller ikke må, når de er på besøg hos fotografen. Og det kan måske være mere effektivt, fremfor mor eller far der skælder ud, og måske bliver stressede i situationen. Og bare rolig, jeg skal helt sikkert nok bede om hjælp, hvis jeg får behov for det.

Så forsøg at give slip og træd i baggrunden, selvom det kan være svært. Den essens jeg gerne vil frem til, er vist bare.. Tag det roligt 🙂 Jeg er velsignet med god erfaring med børn og har massere af pædagogiske kompetencer. Desuden, så er det ligeså vigtigt for mig, at i får billeder med hjem som i bliver glade for, som det er for jer. Ellers kommer i jo ikke igen. Og jeg giver ikke så nemt op, og desuden så synes jeg at jeg har verdens fedeste job, og elsker at jeg må få lov at lave pruttelyde og opføre mig som en på 5, når jeg er på arbejde 😀

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen Winnie

 

_MG_0783 _MG_0711

 

FÅ NYHEDER OG GODE TILBUD

Tilmeld nyhedsbrevet, så får du besked når der er nyt eller hvis jeg laver et godt tilbud.

Tak for din tilmelding :-=